For et par uger siden følte jeg, at fysikken var klar. Jeg manglede nogle stadig at få styr på nogle stumper, men ønskede egentlig blot at komme igang med Off Road Finnmark.

Desværre skulle jeg for 1½ uge siden løbe ind i en sommersnue, som i den grad har hindret mig i at forberede mig fysisk til udfordringen - pt. føler jeg mig ikke hurtigere end ved juletid! Jeg håber dog på, at jeg på trods af en weekend med en del arbejde kan komme ovenpå og pludselig en dag, gerne meget snart, kan vågne op med friske ben, uden sandpapir i halsen og slim på lungerne.

Hvis løbet kun handlede om at vinde, så havde jeg måske trukket mig, men da løbet i lige så høj grad er en personlig udfordring, hvor det for mig handler om at gennemføre løbet så hurtigt, at jeg er tilfreds med min egen præstation, stiller jeg selvfølgelig til start. Kun en væsentlig forværring af sygdommen kan holde mig væk, for nu har jeg ikke tænkt på andet i snart mange måneder.

Min elskede hustru, Kirsten, så i går et afsnit af BS og Bubber på Ranger skolen, og tanken strejfede mig, at hvis BS for 30 år siden nogle dage var vågnet  og havde følt sig ude af stand til at præstere det, han normalt ville kunne pga. en forkølelse, så ville han helt sikkert blot have kæmpet med det han den dag havde at kæmpe med - han ville aldrig være blevet liggende. Den tanke tror jeg, at jeg lægger i rygsækken…

This entry was posted on fredag, juli 10th, 2009 at 19:55 and is filed under Offroadfinnmark. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Responses are currently closed, but you can trackback from your own site.