Jeg har kørt mountainbike i godt 14 år. Som barn kørte jeg BMX i et par år, men det fangede aldrig rigtigt - måske fordi jeg brugte mere tid i skoven på min BMX’er, som jeg havde lånt af formanden for den lokale klub i Sorø, end på banen. Senere købte jeg min første rigtige mtb, en lækker GT Timberline, som jeg havde sparet sammen til ved at arbejde som opvasker. Senere er det blevet til hardtails og fullyer fra Cannondale, Principia, Specialized, Xclusive, Yeti, No Saint, Canyon og flere gange Scott.
Jeg har kørt i Elite A i 6 år, tror jeg - måske jeg skulle undersøge det en dag. Jeg har både prøvet at prioritere træningen til XC-løbene og selve løbene højere end alt andet, og jeg har i perioder taget det mere roligt. Efterhånden har jeg fundet ud af, at grunden til, at jeg kører mtb ikke er løbene i sig selv, det er blot en del af det. Jeg kører, fordi naturoplevelsen, det fysiske i udfordringen og den metale dimension er uundværlige for mig. Jeg har prøvet rigtig mange konditionskrævende sportsgrene, men mountainbike er klart den mest krævende, synes jeg. At køre løb minder om at starte med en spurt og så ellers køre den hårdeste intervaltræning i godt 2 timer.
En anden væsentlig grund til at blive med til at køre er det sociale i sporten. Mange vil måske tro, at vores enkeltmandssport er præget af egocentrerede individualister, men i virkeligheden opfatter jeg klart størstedelen af dem, der hele året rundt bevæger sig rundt på brede dæk, som meget sociale og åbne mennesker. Således er Cycling Nord, tidligere Mountainbike Klub Aalborg, ikke bare en cykelklub, men et socialt fællesskab, jeg sætter enorm pris på. Derfor har jeg endnu engang tilbudt at være formand på trods af, at jeg i ret mange år ofte har sagt, at nu er det slut, for den slags har det med at sluge en ret stor del af fritiden og desværre også arbejds- og træningstiden, når det brænder på.
Denne blog har jeg startet på et tidspunkt, hvor jeg sadler en smule om. Jeg vil fremover ikke vægte de korte mtb-konkurrencer i en grad, der skal til for at gøre det rigtig godt. Hermed ikke sagt, at jeg vil slå rødder i sofaen, for i stedet vil jeg fokusere på de muligheder, der ligger i at kombinere min passion for naturoplevelser, udeliv og personlige udfordringer som fx et af verdens hårdeste mtb-løb, Offroadfinnmark, byder på.
Det handler således om at søge egne værdier, hvilket kan være svært nok, men også erkende, at det man finder ikke altid er det, som man havde bildt sig selv ind, var kernen og omdrejningspunktet i tilværelsen.
